De første koraller i baljen.

November 21st, 2009

Nu hvor lyset er i orden, og værdierne har været gode et godt stykke tid, er det endelig tid til at der kan komme lidt af de nemme koraller i akvariet.

Jeg har været en tur forbi saltvandsbutikken i Galten, og købte her de to første koraller til akvariet.

Røde skiveanemoner

Røde skiveanemoner

Jeg købte en lille sten med nogle røde skiveanemoner. De skulle gerne folde sig lidt mere ud, når de har vænnet sig til lys og vand. (350 kr.)

Grøn Cycloseris Sp.

Grøn Cycloseris Sp.

Samt denne grønne Cycloseris Sp. Det er første gang jeg har denne koral, selvom den altid har stået højt på min personlige liste over ønskede koraller.(150 kr.)

Jeg vil skrive lidt nærmere om de forskellige koraller, når jeg får tid.

Jeg købte også lidt ekstra Turbo snegle, så nu er der 5 stk. til at tage sig af algerne. Og de hjælper ret godt på det.

Jeg har desuden købt Chaetomorpha Alge hos KN Aquastik i Tyskland, da jeg alligevel skulle have nogle pumper, til automatisk vandpåfyldning.

Chaetomorpha Alge

Chaetomorpha Alge

Algen ser ud til at overleve, på trods af at den var over en uge undervejs fra Tyskland.

Lyskasse endelig færdig.

November 21st, 2009

Så fik jeg mig endeligt taget sammen til at få bygget lyskassen færdig, næsten da.

Jeg har fået malet lyskassen, og monteret lyset i kassen.

Lyskassen på akvariet.

Lyskassen på akvariet.

Jeg mangler stadig at få monteret fronten, på lyskassen. Men jeg skal lige finde nogle hængsler som er egnede til det.

Rørene i lyskassen.

Rørene i lyskassen.

Det er 4 x 25 watt T5 rør som belysning. 2 stk T5 Aqua Medic Ocean White 10000K og 2 stk Aqua Medic Reef Blue lysrør.

Det blå lys er tændt fra 10.00 til 22.30, og det hvide lys er tændt fra 10.30 til 22.00.

Første liv i akvariet.

November 7th, 2009

Så har værdierne efterhånden været stabile et lille stykke tid.

Ammonium = 0
Nitrit = 0
Nitrat = 20

Hvilket vil sige at den biologiske balance i akvariet er god, med den belastning der er lige nu.

Derfor kan der tilføres lidt yderligere belastning. Derfor har jeg købt 3 snegle, til at gøre et indgreb i de opblomstrende alger.

Det er 3 forskellige snegle. Jeg har endnu ikke helt styr på hvilke snegle det er.

Ny snegl, dejlig effektiv.

Ny snegl, dejlig effektiv.

Det tydeligt at se, på den algebegroede sten, hvor sneglen har været.