Archive for the ‘Fisk/Invertebra’ Category

Endnu lidt nyt i akvariet…

Thursday, February 11th, 2010

DeepOcean hentede fisk og koraller hos de Jong i Holland i mandags.

Jeg fik en lang liste med alt muligt der kunne bestilles derfra.

Jeg bestilte og modtog følgende, på en kold parkeringsplads ved IKEA kl 0030, natten til tirsdag

Flot grøn Favia Sp. Meget større end forventet, så det er jo positivt. Pris 201 kr.

Grøn Favia

Grøn Favia

2 skt Strombus Sp. snegle. De skulle være godt til at holde sandet pænt og hvidt. Pris 22 kr. stk.

Strombus sp.

Strombus sp.

Lybia tesselata, (Pom Pom Crab). Sjov, flot lille krappe, som lever i symbiose med to anemoner, som den holder i sin klør. Den bruger anemonerne til forsvar, og til at fange mad. Krabben bliver kun 2 cm stor.

Pom Pom Crab (Lybia Tesselatta)

Pom Pom Crab (Lybia Tesselatta)

Jeg fik lige fanget en film af den.

Jeg købte desuden en blå/grøn Ricordea florida, som også er rigtig fin. Den er dog svær at få et ordenligt billede af.  Pris 86 kr.

Lidt nyt igen…

Sunday, January 31st, 2010

Så har jeg igen købt lidt nyt indhold til akvariet.

Jeg har været en tur forbi Peder, fra saltvandsforum, for at købet par fragmenter.
Og kigge lidt på hans flotte akvarium…

Lilla Montipora caprinornus med lyseblå polypper.

Lilla Montipora caprinornus med lyseblå polypper.

Grøn Montipora digitata

Grøn Montipora digitata

Så har jeg købt fisk nr. 2 til akvariet. En af de ønskede fisk, Gobiodon okinawae, var pludseligt til salg af Florence fra saltvandsforum.
Så den skyndte jeg mig at købe. Det er næsten altid en stor fordel at købe fisk som har gået i et akvarium et stykke tid.

Gobiodon okinawae

Gobiodon okinawae

Gobiodon okinawae

Gobiodon okinawae

Gobiodon okinawae er en sjov lille fisk. Den svømmer ikke så meget, men sidder ofter en en koral eller på en sten og kigger. Den har en lille finne under maven, som den kan bruge som sugekop. Dette gør at den kan sidde med hovedet nedad på akvariets glassider.

Så er det vist også tid til et nyt front billede.

31-1-2010

31-1-2010

Juleindkøb…

Monday, December 21st, 2009

Så er der sket lidt nyt i akvariet. De to forhandlere i Århus området, Saltvandsbutikken og John´s Saltvandsfisk, fik begge koraller og fisk i sidste uge.

Jeg var en tur forbi begge steder, og fik brugt lidt af de penge der måske skulle være brugt til julegaver… 😛

Hos Saltvandsbutikken købte jeg en Montipora dania, en Amblygobius rainfordi, samt 2 Lysmata amboinensis.

Montipora dania

Montipora dania

Jeg købte denne Montipora dania, blå/lilla base med grønne polypper. Den er købt som en Montipora “Supermand”, men supermand betegnelsen er blå base med røde polypper, men ellers samme koral. Den skal vist lige renses for lidt alger.
Korallen kræver en del lys for at holde farven, så den har fået konge pladsen i akvariet hvad lys angår. Så vil tiden vise om det er nok. (250 kr)

Amblygobius rainfordi

Amblygobius rainfordi

Amblygobius rainfordi

Amblygobius rainfordi

Amblygobius rainfordi er en lille goby, også kaldet Rainford’s Goby. Det er en lille, meget fredelig fisk. Det er en sandspiser, hvilket vil sige at den tager en lille mundfuld fint sand, og filterer det for dyr og alger, hvorefter den spytter det ud igennem gællerne og munden. Den spiser også forskellige alger.

Fisken har været meget sky de første par dage, men er nu begyndt at være fremme en stor del af dagen. Flot lille fisk, som ikke bliver mere end 7 cm.

Jeg købte også 2 Dannebrogsrejer (Lysmata amboinensis). Den ene var desværre død næste dag, men den anden ser ud til at have det fint, den gemmer sige hele tiden. Så billedet må komme senere.

Hos John´s Saltvandsfisk købte jeg 2 små røde eremitkrebs, og 2 små Knap Polyp kolonier.

Eremitkrebsene kravler meget omme bage stenene, så dem har jeg heller ikke fået et ordenligt billede af endnu. Jeg er ikke helt klar over hvilken art det er.

Zoanthids "Rød" ??

Zoanthids "Rød" ??

Zoanthids "Gul" ??

Zoanthids "Gul" ??

Jeg købte disse to kolonier af knap polypper. Jeg er ikke helt klar over om det er Zooanthus sp. eller Palythoa sp. da jeg ikke rigtig kan se om de vokser sammen, eller enkeltvis.

De har ikke meget farve, formegenligt fordi de har stået længe ved forhandleren i lidt lys. Så jeg håber at der kommer lige mere farve på dem med tiden. Under det blå lys om virker den ene koloni rød, og den anden gullig. Så det bliver spændende at se hvordan de udvikler sig.
(Samlet pris for krebs og polypper 50 kr, så det var billigt)